Apotekets Spiritus

At beskæftige sig med spiritussens mange varianter er en hel videnskab for sig selv. Man kan vælge i et meget stort og uoverskueligt marked udfra forskellige kriterier, såsom hvor stort firmaernes reklameudgifter er, hvor stort N.I.F.-tallet er (Neigbourgh Impression Factor), eller hvor smart det nu er lige i øjeblikket. På Café blågårds apotek har vi valgt spiritussortimentet udfra kriterier, såsom at det så vidt muligt skal være det originale produkt,og det skal have den optimale kvalitet. Derfor bliver du nogle gange overrasket over, at du ikke kan få nogle af de helt almindelige mærker i spiritus. Årsagen er at det oftest er en ringe kopi af den ægte vare, og den står til gengæld på krotekets hylder!! Selvfølgelig vælger vi også udfra stedets gode gamle renommé som venstrefløjsværtshus, så den cubanske rom vil altid være i højsædet.
Det skal også nævnes at vi for tiden prøver til med et udvidet rom-sortiment og derfor prøver til med et nyt koncept kaldet månedens rom – kom endelig ned og spørg tjenerne til råds.